Nyttig viden på Vejledningsfunktionens hjemmeside

 

Vejledningsfunktionen tilbyder first-level vejledning om de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata.

Som en del af vores services, vil vi gerne bidrage til, at skabe et bedre overblik over den viden, støtte og vejlednings muligheder der er i de forskellige regioner og nationalt.

Derfor lavede vi i starten af 2023 en ny funktion på vores hjemmeside, som er en oversigt over de mange tilbud og services der tilbydes til forskere, klinikere og andre interessenter, som arbejder med forskning og sundhedsdata.

Funktionen hedder, Oversigt over forsknings-relaterede instanser, og du kan her finde kontaktinformationer på instanser i Danmark, både regionalt og nationalt inden for følgende områder:

  • Jura, aftaler og godkendelser
  • Forskerstøtteenheder, projektledelse, vejledning og sekretariater
  • Biblioteker
  • Data og statistik
  • Funding og økonomisk vejledning

Du kan finde funktionen på Vejledningsfunktionens hjemmeside: Oversigt over forsknings-relaterede instanser | Vejledningsfunktionen.

Instanserne har haft mulighed for, at fortælle hvilken service de tilbyder og hvordan man kan komme i kontakt med dem. Er du ikke blevet kontaktet af Vejledningsfunktionen, men tænker at din instans vil passe ind på siden, så kontakt endelig Vejledningsfunktionen på info@vejledningsfunktionen.dk.

Husk, at vores funktion er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske og at du altid kan skrive til info@vejledningsfunktionen.dk eller ringe til os på tlf. 2494 7969.
Mandag til torsdag kl. 10.00-14.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969