Vejledningsfunktionen afholder webinar omkring kliniske forsøg


Vejledningsfunktionen afholder i foråret 2023 en række onlinesessioner omkring de forskellige krav og processer man som forsker kan møde, når man ansøger forskellige typer data.

Sessionerne består af en kort introduktion til Vejledningsfunktionen, et oplæg om dagens emne og en spørgerunde, hvor du har mulighed for at stille generelle spørgsmål om emnet til Vejledningsfunktionens medarbejdere.

Fredag d. 12/5, kl. 13.00-13.30 afholdes der webinar omkring kliniske forsøg. Her vil omdrejningspunktet være de mest væsentlige krav og processer, du skal være opmærksom på, når du ønsker at lave kliniske studier. Sessionen er sat til at vare 30 minutter, og henvender sig til forskere og andre interesserede, der arbejder med first-level vejledning om krav og processer omkring adgang til sundhedsdata.

Tilmeld dig webinaret omkring kliniske forsøg, via dette link: Tilmelding til webinar om Kliniske forsøg

Du kan også se alle de kommende webinarer på Vejledningsfunktionens hjemmeside: Webinars | Vejledningsfunktionen

Vejledningsfunktionen tilbyder overordnet vejledning til de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata. Funktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske. Vejledningsfunktionen er en del af Én Indgang til Sundhedsdata, der er Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Danske Regioners nye sundhedsdataservice.

Vi ser frem til at møde Jer.

Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969