Hvad er Vejledningsfunktionen?

  • Skal du til at påbegynde et forskningsprojekt?
  • Skal du anvende sundhedsdata til dit forskningsprojekt?
  • Er du i tvivl om hvilke ansøgninger eller godkendelser du skal indhente til dit forskningsprojekt?

Så kan Vejledningsfunktionen måske hjælpe dig.

Vejledningsfunktionen er en del af det fællesoffentlige initiativ Én Indgang til Sundhedsdata, som har til formål, at gøre det nemmere og mere brugervenligt for klinikere, forskere og virksomheder, at få adgang til de danske sundhedsdata.
Vejledningsfunktionen tilbyder first-level vejledning om de rammer og krav, man som forsker kan møde ved projektansøgninger og ansøgning om adgang til sundhedsdata.
Vi hjælper bl.a. med at skabe overblik over processen og ansøgningen om sundhedsdata, således at forskeren får kontakt til de rigtige myndigheder i den rigtige rækkefølge.

Funktionen er et gratis vejledningstilbud til både offentlige og private forskere, danske såvel som udenlandske.

Husk Vejledningsfunktionens webinarer

Vejledningsfunktionen afholder igen gratis online sessioner i foråret 2023.
Sessionerne vil bestå af en kort introduktion til Vejledningsfunktionen, et oplæg om dagens emne og en spørgerunde, hvor du har mulighed for at stille generelle spørgsmål om emnet til Vejledningsfunktionens medarbejdere.
Sessionerne er sat til at vare 30 minutter, og henvender sig til forskere og andre interesserede, der arbejder med first-level vejledning om krav og processer omkring adgang til sundhedsdata. Sessionerne kommer til at omhandle registerdata, data fra patientjournaler, data fra kliniske kvalitetsdatabaser, materiale fra biobanker og kliniske forsøg. Sessionerne vil blive afholdt på dansk med start 3. marts 2023.

Se emner, datoer og tilgå tilmeldingslinks her: Webinars | Vejledningsfunktionen

Vi ser frem til at vejlede Jer.

Nyheder fra Vejledningsfunktionen
Vi modtager meget gerne dit forslag hvis du har ønsker til indhold i Vejledningsfunktionens nyhedsbrev. Indsend dit forslag til info@vejledningsfunktionen.dk

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 10:00-14:00
Fredag kl. 10:00-13:00
Tlf.: (+45) 2494 7969